Envi-Filter A/S søger en intern salgsmedarbejder med gode sprogkundskaber og gerne teknisk forståelse. Vi er specialiseret i fremstilling af filtre til luftfiltration og vi har mere end 25 års erfaring
Er du fleksibel, og har du sans for humor samt gå-på-mod, kan du blive en del af vores lille dynamiske
salgsteam i Vejen, der arbejder tæt sammen med vores kompetente produktionsteam i Polen.
Kom med på holdet! Vi søger en intern sælger med kompetencer til følgende arbejdsopgaver: tilbudsudarbejdelse, ordrehåndtering, kommunikation med produktionen, bekræftelse af leveringstider, kommunikation med kunderne, fakturering samt ad-hoc opgaver. Som intern sælger ved Envi Filter møder du vores kunder fra hele Europa på telefon og mail. Du vil blive den ene af to interne sælgere i et lille kompetent og tæt team, som vægter faglighed og godt samarbejde på tværs af salgsafdelingen i Danmark og produktionen i Polen. Vi værdsætter en uformel og humoristisk omgangstone.
Om dig:
Du har en relevant, kommerciel og evt. teknisk baggrund samt taler og skriver flydende tysk og engelsk.
Du har lyst til at være en del af et lille salgsteam, hvor det at arbejde selvstændigt er en nødvendighed.
Du forstår vigtigheden af at afdække og forstå kundernes behov.
Du besidder eller er villig til at opnår den nødvendige tekniske viden til at hjælpe vores kunder bedst muligt. Som person værdsætter du en struktureret og systematisk arbejdsgang, og du kan holde overblikket over flere opgaver på én gang. Gode IT-kompetencer, især inden for MS Office. Har du erfaring med MS Business Central/Navision, er det en ekstra fordel.
Vi tilbyder:
Et spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver og stor kundekontakt.
Rig mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag. Engagerede og motiverede kolleger både i Danmark og Polen. Solid oplæring.
Kan du se dig selv som vores kommende kollega, så send os dit CV og din motiverede ansøgning.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om stillingen, kan du kontakte intern sælger Ina
Sørensen i Envi Filter Danmark – tlf. 75 38 96 66 eller på mail Info@envi-filter.com
Vi ønsker stillingen besat så hurtigt som muligt men venter gerne på den rette kollega, og vi vil løbende
evaluere ansøgninger og indkalde til samtaler.
Ansøgning sendes til Info@envi-filter.com
Om virksomheden
Envi-Filter A/S producerer og markedsfører et bredt sortiment af kvalitetsprodukter indenfor industriel
støvfiltrering. Vores sortiment består af forskellige typer filtre til luftfiltrering som sælges til B2B kunder i
hele Europa. Vores produktion er beliggende i det nordøstlige Polen og beskæftiger ca. 50 medarbejdere.
Envi-Filter A/S har igennem de senere år været igennem en betydelig vækst og er i dag førende på sit
område i kraft af konkurrencedygtige priser, korte leveringstider og en høj grad af service overfor vores
kunder.